Hint Hunt Game

Teambuilding, lækker mad og networking

– et spændende teambuilding-arrangement / personalearrangement her på Vestermølle i Skanderborg i samarbejde med Abstrus!

Torsdag d. 14. september 2023 kl. 15.30

Rammen og området sættes, og en ny verden beskrives. Spor er spredt ud i området, nogle spor er man overbevist om er en del af spillet, andre er man usikker på. Det kan f.eks. være billeder, kasser med hængelåse eller musik der spiller fra en gemt højttaler. Opgaven er indenfor et givet tidsrum at indsamle flest mulige kodeord.

Frustrationer opstår, hjerner koger, håndklæder og handsker bliver kastet.

Gruppens forskellige intelligenser, færdigheder og ressourcer kommer i spil. Hvordan holdes overblikket og samles den indsamlede data? Hvordan samles trådene? Ved fælles hjælp huskes, noteres og samles dette kryptiske, sammenfiltrede netværk af brugbare og vigtige informationer.